Indland
Den nydannede, højreorienterede mindretalsregering har for nylig fremlagt det nuværende regeringsgrundlag. Lars Løkke Rasmussen inviterede Søren Pape Poulsen og Anders Samuelsen til et nyt regeringssamarbejde, og mandag d. 28. Kunne formanden for Venstre, Lars Løkke Rasmussen altså præsenteres Danmarks nye regering, VLAK.
Til en hver regeringsdannelse tilhører et grundlag. Det fik danskerne også denne gang. En længere smøre, som beskæftiger sig med alt fra SU til ældrepleje – listen er næsten uendelig.
Af: Frederikke Skjoldborg Løbger
Dato: 08/12/16
​
Selvom den nydannede regering delvist består af tidligere ministre og politikere, kunne det ikke undgås, at de forskellige partiers visioner for Danmark skulle mødes et sted. Vil de sænke eller fjerne topskatten? Skal der indføres brugerbetaling i den offentlige sundhedssektor? Det sidste spørgsmål har været ét af det helt store. For det kommer næppe som nogen overraskelse for nogen, at den siddende statsminister ønsker en privatisering af den offentlige sektor, men et af de helt store spørgsmål har været, om der eventuelt i denne valgperiode skal indføres brugerbetaling til sygehuse og praktiserende læger.
Den nye VLAK-regering ytrer i grundlaget, at sundhedssektoren skal vise åbenhed over for brug af private løsninger. Regeringen vil som led i sin fornyelse af den offentlige sektor konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver, herunder opgaver i regionerne. Det fremgår også, at regeringen vil arbejde på en omlægning af statens økonomiske midler. Der skal tages penge fra eksempelvis SU, der styrker danskernes kompetencer og dermed også grundlaget for økonomisk vækst. Af omlægningen skal der føres penge til at forbedre sundhed og ældrepleje, hvilket der efter den nye regering øger det offentlige forbrug uden at øge de samlede offentlige udgifter, i hvert fald hvis man spørger regeringen. Der er dog ikke nogen tvivl om, at den nye regerings langsigtede plan er en privatisering af store dele af den offentlige sektor, også selvom brugerbetaling ikke bliver indført i denne valgperiode, arbejdes der frem mod det.
Hvis man kaster blikket hen på den anden siden af den politiske midte, er der helt klare udmeldinger om holdninger til brugerbetaling, som selvfølgelig hænger sammen med, at den røde blok ikke ønsker en mindre offentlig sektor. For dem, er den offentlig sektor ikke vejen frem. På Socialdemokraternes hjemmeside fremgår følgende, ”Vi mener, at alle skal have ret til behandling, hvis man bliver syg, uden at det skal koste penge. Vi betaler allerede for vores sundhedsvæsen over vores skattebillet. Vi skal ikke betale en gang til. Derfor siger vi klart nej til at indføre brugerbetaling på lægebesøg.”
Derfor kan oppositionen efter offentliggørelsen ånde lettet op for en stund, fordi at der ikke er udsigt til en indførelse af brugerbetaling i den nærmeste fremtid.
Brugerbetaling – en afgørende beslutning for Danmarks fremtid
Immunterapi – Mirakel kur mod kræft eller ej?
Kemoterapi
Kemoterapi er den nuværende mest hyppige behandling. Kemo er en form for cellegift, som bliver givet til kræftpatienter for at dræbe cancercellerne, men det skader dog også kroppens raske celler, hvilket resultere i ekstremt ubehag for patienten.
Den mest omdiskuteret form for kræftbehandling er immunterapi. Mange læger og forskere mener, at immunterapien er en revolutionerende behandling, men det gør overlægen Anders Mellemgaard op med.
Af: Emil Lorenzen
Dato: 08/12/16
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
​
Billedbeskrivelse: En kræft tumor under angreb af de hvide blodceller fra kroppens immunforsvar som immunterapi går ind og fremmer.
​
Blandt de førende forskningscentre inden for immunterapi er Rigshospitalets fase 1 enhed. Fase 1 enheden på rigshospitalet er en speciel afdeling, som behandler meget sjældne kræftformer eller almindelige kræftformer, hvor alle konventionelle behandlinger har slået fejl. Fase 1 enheden har som speciale og stor erfaring med at afprøve samt forske i nye og banebrydende behandlinger.
Immunterapi er en et stort skridt i den rigtige retning mod bekæmpelsen af kræft. Det er en fantastisk behandlingsform, som vil forbedre livskvaliteten for mange kræft ramte patienter verden over, men er dog ikke revolutionerende mener Anders Mellemgaard.
Anders Mellemgaard er overlæge og klinisk lektor på Herlev hospital. Anders Mellemgaard arbejder til hverdag med lungecancerpatienter på Herlev hospitals kræftafdeling og har mange års erfaring med behandling af kræftsygdomme.
Anders Mellemgaard udtaler sig »Nogle kalder immunterapien for revolutionerende, og der mener jeg bare, at det er vigtigt at præcisere, at det ér epokegørende – for nogle. Det er fantastisk for en lille gruppe mennesker, men det er ikke for alle, som ellers let er det indtryk, man får i medierne.«
Den såkaldte ”lille gruppe mennesker” som til gengæld har fået meget ud af immunterapien er dem, som har en uhelbredelig form af de følgende kræft typer: lymfeknudekræft, leukæmi, nyrekræft, modermærkekræft og lungekræft. For disse patienter har immunterapien forbedret livskvaliteten markant og i mange tilfælde givet patienterne mindst et par måneder mere at leve i, men det viser sig faktisk at 5-7% bliver helt kureret, det er de så kaldte langtidsoverlevere.
I modsætning til Anders Mellemgaard mener overlæge og klinisk lektor Henrik Schmidt, at immunterapi helt bestemt er en banebrydende revolution.
Til spørgsmålet om hvorvidt immuterapi er en revolution eller ej svarer han:
»Ja, det er det altså. Det er en behandlingsform, som er kommet for at blive, og som nok også vil komme til at fortrænge kemoterapien i mange tilfælde. Det er selvfølgelig oplagt at tænke, at det ikke er hele løsningen på kræftbehandling. Man kan også blive for overoptimistisk. Men jeg vil sige, at vi skal se på det her som en ny behandlingsmulighed, som for hovedparten af patienterne vil være bedre end det, de hidtil har kunnet få.«
Grunden til at Anders Mellemgaard dog ikke deler, Henrik Schmidts optimistiske holdning er, at immunterapien endnu ikke har vist nogle lovende resultater inden for de mest hyppige kræftformer, som er henholdsvis brystkræft og prostakræft, og det mener han er problematisk. Dog siger han også, at man ikke kan benægte, at immuterapien har produceret lovende resultater, som kan fremme behandlingsforløbet for fremtidige kræftpatienter.
​
​
​
Immunterapi
Immunterapi er en form for kræftbehandling, som går ind guider kroppens eget immunforsvar til at angribe og nedbryde cancercellerne, som det reelt er meningen. Grunden til at immunterapi går hen og bliver nødvendigt skyldes, at cancercellerne kamuflerer sig blandt kroppens raske celler.
Antallet af unge rygere styrtdykker
Tallet af unge danske rygere er dykket kraftigt på det seneste. Det skyldes at de danske skoler og gymnasier er begyndt at stramme deres rygepolitik inden for deres områder, hvilket bl.a. indebærer at eleverne ikke må ryge på skolernes område. Det har fået en del elever til at droppe rygningen.
Af: Christian Albrechtsen
Dato: 08/12/16
Birgitte Lorenzen, 48, skal stå i spidsen for en ny stabsafdeling på rigshospitalet, er uddannet HD i regnskab fra CBS. Tidligere har Lorenzen slået sine folder, som bogholderichef i DSB og har ydermere erfaring fra arbejde hos bl.a. Det Danske Filminstitut og it-virksomheden Netcompany A/S.​ Hun står nu i spidsen for en ny forening, der skal forsøge at indsnævre antallet af unge rygere i Danmark. Det har de gjort ved at få indført en række love, som vil gøre det mindre attraktivt at være ryger på skoler- og gymnasier i hele Danmark. Loven `Lov om røgfri miljøer´ er den, som foreningen tror på vil forbedre rygestatistikkerne i Danmark. Loven består af 34 paragraffer (§), som skal varetage, at flere opholdssteder som bl.a. arbejdspladser, institutioner, kollektive transportmidler m. m skal være røgfrie. Rigshospitalet og Birgitte Lorenzen mener bestemt at disse love vil hjælpe til at skære i antallet af unge rygere i Danmark. Men har det så synlig effekt? Vi har besøgt det nordsjællandske gymnasium i Nærum, hvor vi har snakkede med Birgittes Lorenzens søn, Emil Lorenzen, som er tidligere ryger. “Når man skal gå helt ud fra skolens område, og det er koldt og regner… så får man ikke ligefrem mere lys til at ryge”. Emil er næppe den eneste elev, der tænker på den måde, og derfor enten er stoppet med - eller trappet delvist ned i sine rygevaner. Alligevel ser man tydeligt, at mange af eleverne på Nærum gymnasium ikke holder sig tilbage af vind og vejr og stadig tropper talrigt op i pauserne for at få stillet rygetrangen.