Mad
Guide til en sundere jul
December måned er i gang, og således er den lækre julemad. Selvom det smager rigtig godt, står man ofte tilbage med et par ekstra kilo og en dårlig samvittighed på den anden side af nytår. Her kommer vi med nogle bud på hvordan man kan få den fulde julemadsoplevelse, men samtidig holder lidt igen med kalorierne.
Af: Michala Høeg Norsell og Caroline Ladefoged
Dato: 08/12/16
Salaten
Waldorfsalaten er en klassisk juleret, som er til at finde blandt de fleste danskeres julebuffet. Dog er det en af de største syndere når man fylder tallerkenen op og sætter sig til bords juleaften. Med både creme fraiche og sukker er retten med i konkurrencen om de mest usunde retter du kan servere på julebordet. Et alternativ til waldorfsalaten kunne være en kålsalat med granatæbler, appelsin og honningristede valnødder. Denne ret er ikke kun meget sundere - den smager også super godt, samtidig med at retten pryder julebordet med de varme farver.
Opskriften til denne salat kan findes her:
http://www.louisesmadblog.dk/rodkalssalat-med-appelsin-og-granataeble/
Den brune sovs
En anden klassisk juleret er den brune sovs. Den giver den ekstra smag til kødet, og med ribsgele i finder den også julestemningen frem. Men desværre er nogle sovser en skjult kaloriebombe, der hurtigt kan få det sunde julemad vendt på hovedet. For at gøre sovsen sundere kan man skifte bouillonen ud med mælk og skære ned på smørret. Samtidig kan man er en stor fælde også mængden af sovsen man propper på tallerkenen. En løsning til dette problem kunne være at gøre sovsen tyndere. På den måde får man mindre sovs med, men man får stadig smagen.
Mængden af mad
I juledagene er det ikke kun indholdet af maden der er grunden til de ekstra kg på vægten - mængden af mad stiger også i forbindelse med julen. Når buffeten står anrettet kan det være rigtig svært at vælge mellem de mange forskellige retter og derved kommer mange til at tage alt for meget mad. Selvom det kun er en lille portion af hver ret kan det lynhurtigt blive til meget mad, hvis der er 9 forskellige retter. For at undgå dette, kan man tage en mindre tallerken. Undersøgelser viser faktisk at man spiser 30% mindre hvis man spiser fra en frokosttallerken i stedet for en middagstallerken. Ved at tage en mindre tallerken bliver man presset til at tage mindre af hver ret for at det kan være på tallerkenen.
Skift flæskestegen og anden ud
Når man slår øjnene op til den 24 december, er kødet en af de store traditioner som man fra om morgenen allerede forbereder, og ved middagen nyder. I Danmark har vi mange forskellige retter vi laver, men nogle af de store klassikere er flæskesteg og and. Selvom mange ved hvor usunde disse to retter er, er mange imod at udskifte traditionerne den ene dag om året for noget sundere. I stedet for at skrotte hele retten, kan et sundere alternativ være at skifte dem ud med kalkun. Kalkun indeholder masser af protein og ikke særlig meget fedt. Ved at vælge and eller flæskesteg, vil du indtage over dobbelt så mange kalorier som end hvis du forbereder kalkun til den store dag.
Her er en opskrift på en kalkun som er et let og magert alternativt til and:
http://www.femina.dk/sundhed/kost-motion/sund-julemad-farseret-kalkun
Konfekten
Når man hører ordet jul, forbinder mange det med konfekt. Hvis du spørger både unge som gamle, er der ingen jul uden konfekt. Konfekt er også en super hyggelig tradition og mange sætter sig ned med familie og venner, men det traditionelle konfekt indeholder mindst 60% sukker. Selvom 60% sukker lyder som meget, behøver man dog ikke helt at lade være med at spise det. Man skal ikke nødvendigvis ændre vaner bare fordi det er jul, men for at sikre man ikke går helt i sukkerchok, skal man spise med måde og gemme konfekten til en kold eftermiddag eller en hyggelig aften. Hvis man alligevel gerne vil undgå sukker, er der en masse lækre opskrifter med sundere alternativer. Blandt andet denne opskrift på små delikate julekugler, som blandt andet indeholder ristede hasselnødder, soltørrede abrikoser og mørk chokolade.
Opskriften til en formelagtigt konfekt:
http://www.femina.dk/mad/desserter/sund-jule-konfekt-julekugler
Hvor godt kender du julemaden?
Af: Michala Høeg Norsell og Caroline Ladefoged
1. Hvilken julesmåkage er der flest kalorier i?
A: Vaniljekranse
B: Brunkager
C: Klejner
2. Hvor mange timer skal du gå for at forbrænde en portion stegt and, kartofler og brunsovs?
A: 5 timer
B: 10 timer
C:15 timer
3. Hvor mange kalorier er der i et glas gløgg?
A: 100 kalorier
B: 180 kalorier
C: 230 kalorier
4. Hvilken gele putter man typisk i brunsovs?
A: Tyttebærgele
B: Tranebærgele
C: Ribsgele
5. Hvilken nød putter man ofte i ris a la mande?
A: Hasselnød
B: Mandel
C: Valnødder
6. Hvilken sovs spiser man til ris a la mande?
A: Kirsebærsovs
B: Brunsovs
C:Blåbærsovs
7. Hvor meget tager en gennemsnitsdansker på i vægt over julen?
A: 1 kg
B: 0,5 kg
C: 2 kg
8. Hvilken julemad øger dit stofskifte mest?
A: Flæskesteg
B: Brune kartofler
C: Ris a la mande
​
​
​
​
​
Rigtige svar:
1. C - Klejner
2. C - 15 timer
3. B - 180 kcal
4. C - Ribsgele
5. B - Mandel
6. A - Kirsebærsovs
7. B - 0,5 kg
8. A - Flæsesteg