Sport
Use It or Lose It!
Af: Emilie Bentzon
Dato: 08/12/16
​
Spørgsmålet dukker gentagende gange op og bliver dagligt diskuteret – er motion virkelig en så vigtig faktor for et lykkeligt og sundt liv? Alle ved, at motion er med til at give et sundt liv, da motion har en gavnlig effekt på kroppen, og derved ligefrem er en nødvendighed. Dog kan motion blive defineret på flere måder, og derved kan begrebet ”motion” diskuteres alt efter hvilken forståelse man har af ordet. Nogle mener, at motion er at gå eller cykle til og fra arbejde eller at tage trappen i stedet for elevatoren, mens andre mener, at motion defineres ved at dyrke forskellige former for holdidræt eller fx udføre en Ironman.
Motion har en indflydelse på hvor stor en risiko man har for at blive udsat for alvorlige sygdomme såsom diabetes 2, hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, psykiske sygdomme m.m. For eksempel er der gennem århundrede blevet kæmpet for at undgå monotome og fysisk nedslidende arbejdsprocesser samt stillesiddende og ikke aktivt arbejde, for at hindre folk i at risikere følgelidelser af monotome bevægelser. For eksempel har organisationen ”World Health Organization” forudsagt, at 70% af de sygdomme, der forekommer i år 2020 vil være livstilsbetingede, samt at i nutidens Danmark skyldes 40-50% af sygdommene vores valg af livsstil – altså at vores livsstil burde ændres og derved forbedres.
Forskningen har resulteret i, at man er nået frem til, at 30 minutters moderat aktivitet hver dag vil gøre, at du at kan opnå sundhed uden at opnå et højere kondital og dermed en bedre kondition. Altså behøver man ikke at få sved på panden, men selvfølgelig vil effekten være mere gavnlig ved en mere intens træning med sved på panden. Hvis du til gengæld vil opnå et højere kondital og derved en bedre kondition, skal pulsen op i mindst 2 timer om ugen. Man skal altså opnå en belasting som påvirker åndedrættet – helst helt op hvor man når ”snakkegrænsen” og kun kan formulere korte sætninger eller enkelte ord.
Det overordnede princip for træning er altså, at man har et ønske om at bevare sin mobilitet også selvom man bliver ældre, og derfor skal man fortsat dyrke motion ellers mister man alt det man har brugt tid på i længden. Deraf kommer sloganet ”USE IT or LOSE IT!”.
Naturdoping lovligt
Af: Castor Rauh
Dato: 8/12/16
​
Kan der bruges ”doping” til sportsgrene lovligt? Kan du forbedre din præstation med naturlig doping uden at blive knaldet for det? Svaret er ja. Rødbedesaft er en naturlige doping, som endnu ikke er tilføjet på dopinglisten, hvilket vil sige, at sportsfolk har en mulighed for at øge deres præstation fremover men på lovlig vis. Cyklister, som har drukket en halv liter rødbedesaft et par timer inden de skulle præstere, cyklede 20% længere end de cyklister, som ikke havde indtaget rødbedesaften. Undersøgelser viser, at rødbedesaft udvider koncentrationen af ilt i blodet, hvilket resulterer i, at musklerne kan arbejde hurtigere og længere, hvilket skyldes rødbedesaftens indhold af nitrat, som derved vil udvikle sig til nitrogen i mavesækken. Dette har en hjælpende effekt på iltoptagelsen i blodet, da blodkarrene vil blive udvidet. Den øgede iltoptagelse resulterer altså i, at musklerne har mulighed for at arbejde hurtigere samt længere. Rødbede er ikke kun præstationsfremmende, men kan også bruges som en hjælp hos personer med forhøjet blodtryk, da rødbedesaften udvider blodkarrene, og derved giver et fald i blodtrykket.
Men skal rødbedesaft derfor tilføjes til dopinglisten? Saften forbedrer folks præstationer, og det indtages lige inden udøvelse, hvilket vel gør det til doping? Hvor går grænsen fra naturlig og ulovlig doping? En kanyle i armen vs. druk af saftevand inden præstation. Men hvor er forskellen, da det stort set har den samme virkning? Epo misbruges i udholdenhedssportsgrene og giver en øget udholdenhed. Epo øger mængden af de røde blodlegemer og resulterer i en forbedret iltoptagelsen, hvilket giver den samme virkning som indtagelse af rødbedesaft. I cykling har der været flere sager med doping, og sporten bliver derfor kaldt for lægernes sport flere steder i hyggekrogene. Epo er blevet brugt til ”snyderi” i folks øjne, men er rødbedesaft ”bare” naturens gave til sportsudøvere, som giver samme virkning, er nemmere at indtage, nemmere at få fat i og bedst af alt MEGET billigere? Set udefra er det en gave til sportsmænd, men er det korrekt, at nogle ting skal være lovlige og andre ulovlige, selvom det giver samme virkning?
Læger anbefaler, at man vænner sig til brugen af saftevand, da kroppen ikke bare vænner sig til en stor mængde nyt stof over en nat. Det skal siges, at saften ikke gør en doven sportsmand til en elitesportsmand ved at drikke den - man skal selvfølgelig træne og præstere, som man altid har gjort, men udover træningen vil det kunne hjælpe folk på et højere niveau med at opnå en bedre præstation.
Når ekstremsport giver ekstreme konsekvenser
Af: Laura Svanekjær
Dato: 8/12/16
​
Ekstrem udholdenhedstræning er med tiden begyndt at tiltrække flere og flere almindelige mennesker
end blot de ”virkelig seje”. Det er blevet populært at prøve kræfter og udfordre sin krop, og den 54
årige Morten Svanekjær er en af
dem, der har taget kampen op med forskellige maratons og en Ironman.
”Jeg har deltaget i cirka 12 maratons og en del flere halvmaratons, alt sammen siden jeg startede min
træning i 2008, hvor jeg deltog i mit første maraton i London. Inden da havde jeg ikke dyrket sport i
mange år, men jeg synes klart, at sporten har påvirket min krop positivt: Jeg er kommet i meget bedre
form, samt fået en meget lavere fedtprocent. Min topmave, der var begyndt at komme, er også
forsvundet.” Udtaler han med et grin.
Morten Svanekjær deltog i oktober 2014 i Polar Circle Bear Challenge Marathon, der er jordens
koldeste løb, da det foregår på Grønland. Løbet består af både et halvmaraton den første dag samt et
helt maraton på anden dagen. Begge løb foregår på både indlandsisen og løberne må størstedelen af
tiden kæmpe sig gennem dybe sneklædte ruter.
”Det var et utrolig koldt løb og jeg var lidt nervøs for at stoppe op under løbet, fordi det var ned til
minus tyve grader og jeg samtidig svedte. Det var også mit første maraton under så ekstreme forhold,
så derfor var det også en større udfordring for mig psykisk end de andre maratons jeg har
gennemført.”
​
I august 2015 udfordrede Svanekjær sin krop yderligere ved at træne op til og deltage i KMD
Copenhagen Ironman, der består af tre discipliner i rækkefølgen: 3,8 km åbent vand-svømning, 180
km cykling samt en løbedistance på 42,195 km, altså et maraton.
” Det var en stor og spændende udfordring, der både var psykisk og fysisk hård for kroppen. Det
fyldte også meget psykisk, da man tænker meget på det og ens træning fylder meget; Man skal hele
tiden passe sin træning og det kan derfor være svært at nå ret meget andet.”
Svanekjær havde ellers planlagt, at hans første Ironman skulle foregå i sommeren 2013. Men da han
styrtede på cykel i juni, blot 2 måneder inden Ironmanen skulle foregå, måtte dette udsættes: ”Mit
voldsomme cykelstyrt i forbindelse med Sjælsø Rundt, der nemt kunne have kostet mig livet eller
førligheden blandt andet på grund af kraniebrud, gjorde at jeg måtte udskyde min ellers planlagte
Ironman i 2 år. Jeg holdt min form vedlige igen forholdsvis hurtigt efter styrtet, men jeg kom alligevel
så langt bagud med min træning, at det tog mig lang tid at træne op igen. Under min Ironman i 2015, havde jeg igen fået trænet min krop godt nok op, og styrtet påvirkede mig derfor ikke.”
Med en stor mængde løbeerfaring tog Svanekjær i maj 2016 til Nepal for at løbe Tenzing Hillary Everest Marathon, verdens højest-placerede maraton, præcis samme dato, som den første bjergbestiger 63 år forinden havde sat sin fod på toppen af bjerget.
”Man blev nødt til at gå meget langsomt op ad bjergene for at undgå højdesyge, så turen tog i alt 14 dage inden vi nåede til Basecamp. Udover, at det var en lang tur, fandt man også ud af, at arrangementet var langt fra lige så godt planlagt som så mange andre. Det var meget primitivt, og man skulle selv sørge for mange fornødenheder; man fik ikke rigtig ret meget anden energi til kroppen ud over vand og grød. Normalt spiser jeg meget proteinrig kost med mange grøntsager. Toiletpapir havde de ikke på grund af forholdene og der var heller ikke varme i de små ”te-huse”, vi boede i undervejs op til Everest Basecamp. Og i selve Basecamp sov vi i små to-mandstelte, der stod direkte på den kolde gletcher.
Vi var otte mennesker, der gik i en gruppe sammen og mødtes med nogle andre på vejen, hvor vi var ca. 100 mennesker, der løb selve løbet. Derfor havde vi hinandens støtte, hvor man også kunne hjælpe hinanden psykisk.”
Fra Everest Basecamp i Nepal i 5184 meters højde begyndte den 42,195 km lange løbetur over bjergstier ned mod byen, Namche Bazaar, som ligger i 3446 meters højde.
”På grund af højden, blev man meget forpustet og meget træt. Jeg fik en smule højdesyge med hovedpine, der først gik helt væk da jeg løb ned i lavere højde under selve løbet.”
​
En forskning ifølge et australsk studie[1] viser, at denne ekstreme træning er en for stor mundfuld for
hjertet og kan derfor medføre permanente hjerteskader. Andre La Gerche, som er postdoc ved Melburne
University fortæller, at der opstod en reduktion af hjertefunktionen i højre hjertekammer under
forskningen. Ifølge studiet stammer størstedelen af de mest alvorlige rytmeforstyrrelser hos
ekstremsportsatleter herfra.
I den australske undersøgelse fulgte man 40 atleter, hvor ingen led af hjerteproblemer eller risikofaktorer
for hjertesygdomme. Alle dyrkede sportsgrene som maraton, triatlon, bjergcykelløb og den tredobbelte
ironman; ultratriatlon. Atleterne havde en gennemsnitsalder på 37 år og trænede i mere end 10 timer hver
uge. Løberne havde alle i deres seneste løb nået i mål med en tid, der lå i til den bedste fjerdedel.
Forskernes undersøgelser, som blev udført nogle uger før atleternes løb samt lige før og efter viste, at
højre hjertekammers funktion blev forværret med 10 procent efter atleternes løb, mens det venstre
hjertekammer forblev upåvirket. Forværringen var værst hos dem, som udførte et ultratriatlon, mens maratonløbernes påvirkning var mindst. En uge efter ville højre hjertekammers funktion igen være tilbage til normal.
Ved en MRI-scanning viste det sig, at de fem atleter, som havde dyrket former for ekstremsport i længst tid, havde tegn på arvæv i hjertet. Betydningen for dette arvæv er svær at svare på ifølge La Gerche.
Overlægen på hjertemedicinsk afdeling P på Gentofte Hospital samt professor i hjertemedicin, Christian Torp-Pedersen, udtaler sig om, at den australske undersøgelse og andre lignende undersøgelser bekræfter mistanke om, at ekstremsport er usundt for kroppen, men at dataet dog er indirekte oplyst, hvilket gør, at man nemt kan misfortolke det. Skaderne atleterne har påført sig kan ifølge Torp-Pedersen være opstået af andre årsager end ved ekstremsports-skader. ”Dem, der løber maraton, dyrker generelt sport på et sundt niveau (…) Mennesker, der løber almindelige distancer, kan roligt løbe videre, for det er veldokumenteret, at det er meget sundt at dyrke moderate mængder af motion. Skaderne kommer tilsyneladende først ved de meget store belastninger af hjertet, som maratonløbere og andre ekstreme sportsudøvere bliver udsat for” afslutter Torp-Pedersen med opbakning fra La Gerches udtalelse om, at stigningen i interessen for ekstremsport blot bør opmuntres, da der ikke er kortlagt nok studier, der viser, at det ikke er sundt for kroppen.
”Min holdning til Andre La Gerche’s forskning, samt Christian Torp-Pedersens udtalelser er, at det selvfølgelig ikke er ufarligt at dyrke ekstremsport, men det er jo heller ikke ufarligt ikke at dyrke sport. Man må finde en mellemting. Hvis man har et mål, som for et eksempel at udøve en form for ekstremsport, tror jeg, at det er sund psykisk for kroppen også. For mig er det ikke så meget sværhedsgraden, men mere omgivelserne at løbe i, samt oplevelserne ved løbene.
Mine planer ligger lidt stille med hensyn til større løb, da jeg går og tænker mig lidt om, over hvad min næste udfordring skal være, men jeg tror helt sikkert, jeg finder på en ny udfordring snart.” Afslutter Morten Svanekjær med et smil.
[1] Exercise-induced right ventricular dysfunction and structural remodelling in endurance athletes
​
​
