top of page

Hvem vil du ryge en fed for?


Den store debat om legaliseringen af hash fortsætter overalt i Danmarks samfund.

Politisk synsvinkel

Politisk set, er der stor enighed hos partierne om legaliseringen af hash. Ud over Enhedslisten og SF er alle partier faktisk enige og mener at legaliseringen af hash ikke bør finde sted… endnu. Venstre, som er med i den nye trekløver regering, udtaler at de ikke støtter ”en general legalisering af hash” men er dog ”åbne for forsøg med medicinsk cannabis.” På den anden side udtaler Dansk Folkeparti at ”hash er farligt og kan føre til hashpsykoser og hindre indlæring” endvidere udtaler de; ”hash er et trin på vejen i retning mod hårdere

stoffer (…)” Politikerne på Christiansborg har derfor tydeligvis ikke tænkt sig at lytte til det voksende ønske om at legalisere hash i Danmark.

Politiets synsvinkel

Der er delte meninger inden for området, men alt i alt mener mange individuelle politimænd at det ikke hjælper med at fortage razziaer på Pusherstreet som der nu er blevet gjort utallige gange. Politiet udtaler at selv efter den kæmpe store razzia og nedlukningen af Pusherstreet der fandt sted d. 2 december, var den illegale handel af hash op og køre igen efter blot 10 minutter. Dan Bjerregård, politiassistent i Københavns politi udtaler at han, ud fra personlig erfaring med bande- og rockerkriminalitet, kan konstatere at legaliseringen af hash ville hjælpe med at fjerne banderne i København. ”Hashhandel giver en styrtende indtjening” og er faktisk ”et levebrød, for disse mennesker” udtaler han. Faktisk omsætter banderne og rockerne for mellem en halv til en hel milliard danske kroner om året. Disse penge kunne havne lige ned i statens lomme frem for de kriminelle hvis det blev legaliseret.

Tidligere misbruger Finn Eriksen mener at tage rockernes levebrød er et argument der overhovedet ikke holder stik. Han snakker ud fra seriøs erfaring når han siger at banderne aldrig ville acceptere at miste så mange penge. Finn mener at hashen ganske simpelt ville blive byttet ud med kokain; et langt farligere stof som virkelig kan forsage skade på kroppen. Finn forklarer at han har været med ”lige fra bunden af misbrugshierarkiet som stiknarkoman til en af dem i toppen, som var med til at levere stofferne.”

Som sagt, er der tydeligvis stor uenighed blandt politiet og befolkningen.

Udlandets rolle

Hvis vi kigger væk fra Danmark et øjeblik og ser hen på lande som Holland, USA, Canada og Uruguay, alle lande som har tilladt handlen af cannabis i et vist omfang, kan vi se virkningen det har haft. I Holland har der nu været ”Coffee shops”, der sælger hash til folk over 18, i snart 40 år og det har haft overraskende mange positive bivirkninger. Landet er blevet en stor turistattraktion fordi stoffet er lovligt, der har ikke været en stor stigning i antallet af hash forbrugere og heller ingen stigning af folk der er gået videre til hårdere stoffer end kannabis. I USA og Canada er der også stor jubel over at have tilladt stoffet til medicinalt forbrug: antallet af mennesker anholdt for ulovlig besiddelse af hash er faldt med over 80% bare i staten Colorado. Ud over det har staten også omsat for næsten 20 millioner danske kroner som nu kan bruges på offentligheden frem for at fange ”kriminelle” som ryger hash.

Omvendt udtaler Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, at ”Hells Angels er ikke gået konkurs i Holland, og jeg tror, at banderne vil fortsætte i bedste velgående.” Holland har stadig problemer bander som Hells Angels trods at staten har fuldkommen overtaget handlen af hash. Dette kan få en til at undre sig over om det overhovedet vil have nogen betydning at legalisere hash i Danmark, hvis det alligevel ikke gavner politiet i deres forsøg på at fjerne bandekrig.


You Might Also Like:
bottom of page