Er ungdommen af dovenskab? Eller er der i virkeligheden grund til at tage dem alvorligt, når de klager over karakterræs, præstationsangst eller mangel på nattesøvn? Hvem har ikke oplevet karakterræs, præstationsangst og mangel på nattetimer i sin gymnasietid? Eller måske oven i købet dem alle tre på samme tid? Desværre er det de færreste unge, som ikke kan nikke genkendende til det. Unge bliver mere og mere pressede af det danske undervisningssystem. Der stilles flere og flere krav til de unge. Samtidig bliver de unge mere og mere skoletrætte og deprimerede over de mange krav og forventninger. Det er ikke sundt i længden. Sådan har det ikke altid været eller i hvert fald ikke for mig.
Det står stadig meget klart, hvordan jeg glædede mig til at begynde i 0. klasse. Det kunne ikke gå for hurtigt. Det med, at man skulle blive klogere på verden og lære mere om alt, vækkede i høj grad min interesse. Men det, der især tiltalte mig, var, at hvis jeg gjorde mit bedste, kunne jeg en dag gøre en forskel for andre. Når jeg altså havde kæmpet mig igennem det danske uddannelsessystem, kunne jeg gøre noget for andre. Det var dengang karakterer og gennemsnit var lige meget. Man behøvede kun at fokusere på at gøre sit bedste og det var nok.
Efterhånden som årene skrider frem bliver kravene sat markant op og karakterræs samt præstationsangsten begynder for alvor at melde sig. Nu er det bedste ikke godt, der skal meget mere til. En ting der stresser mange unge, er den meget nøje fraværsregistrering, som sker i starten af hvert modul. Det medfører, at mange får dårlig samvittighed ved bare at miste få dage af skolen pga. en influenza eller lignende. Hvor blev det af, det med at man skulle tænke på sig selv engang i mellem og på ens eget helbred frem for fraværsregistreringen?
Undersøgelser fra Forbygstress.dk viser, at hver femte i alderen 10-24 år føler sig stresset dagligt eller ofte. Der er dog flere piger end drenge, som føler sig stressede. Det skyldes det meget kendte udsagn ”12-tals piger”, et forventningspres som ligger som en tung sky over alle pigers hoveder.
Men der er også en anden god grund til, at unge er stressede. Det er de lange skoledage fra 8:05-15:35, og at selv det bedste aldrig er godt nok. Det mener Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning i hvert fald. Han siger: ”Det perfekte er blevet det nye normale. Hvis ikke det er perfekt, er det unormalt”. En undersøgelse viser nemlig, at antallet af piger, som føler sig stressede dagligt eller ofte er fordoblet fra 2005-2013.
En anden undersøgelse, som også overrasker, er lavet af forbygstress.dk. Den viser, at 75% af alle unge sover mindre end de anbefalede 8 timer per nat, og at mange unge både sover dårligt og har søvnbesvær.
Vores tidligere socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini er meget uenig i de unges udtalelser, som hun udtaler i Folkeskolen.dk fra 4. december 2015. Hendes holdning er klar. De unge har ikke flere timer end andre unge i lande i Norden. Derfor skal elever have flere timer. Det kan gøre dem dygtigere. Ekstra timer kan til gengæld gøre en forskel og bryde den negative sociale arv. Så hvis længere skoledage er vejen frem, så er det dét, der skal til, ifølge Antorini. ”Ministeren påstod, at deres forskningsresultater kunne påvise en sammenhæng mellem timetal og læring. Men det var langt fra korrekt, lød det fra forskerne dengang ”.
Pernille Due, der er forskningsleder, professor, dr.med. Forskningsprogrammet børn og unges sundhed og trivsel, er helt uenig med Antorini.Både lange skoledage, for lidt søvn og de høje forventninger til unge giver unge stress. En måde, at finde ud af at man har stress, er fx ved en regelmæssig hovedpine. Det ses også på det overraskende stigende forbrug af hovedpinepiller, der bliver købt, som hun udtaler. Hun siger, at ”indtagelsen af hovedpinepiller er eksploderet”. I sidste ende kan stress gå hen og blive til en depression. Vi må derfor tage vare om de unge menneskers trivsel NU!
