Julen kan være en svær tid med mange fristelser hvor end man går hen. Supermarkeder bugner med marcipankonfekt og brunkager, mens enhver arbejdsplads serverer søde sager om eftermiddagen. Størstedelen af befolkningen døjer med at holde igen med julegodterne og den fedtholdige julemad eller alkoholen til julefrokoster. Det kolde decembervejr hjælper heller ikke ligefrem, hvor mange ender i sofaen med en god bog eller film i fjernsynet. Vi har derfor samlet en række forslag til, hvordan man kan holde sig aktiv og nyde julemåneden på bedst mulig måde her i området.
1. Fæld dit eget juletræ På Grønnegade i Hørsholm kommune har man i årevis holdt juletræssalg, hvor man selv har fået muligheden for at fælde sit eget juletræ. Så tag din familie under armen og smut en tur på juletræsjagt. Det er en oplagt mulighed for at skabe en sprød julestemning, samt få travet noget af juleslikket af en søndag eftermiddag.
2. Tag julepyntet med udenfor
Smut en tur ud i haven og gå amok med julepynten. Smut en tur på google og efterlign amerikanernes enorme husdekorationer. Hvis man er mere til det mere klassiske, kan man nøjes med at hænge lyskæder op i træerne og julehjerter på grenene.
3. Julemarked i Lyngby Mølle
Tag til julemarked i Lyngby Nordre Mølle og oplev de hyggeligste juleudstillinger. Man kan købe alt fra julepynt i porcelæn til håndsyede bamser, og være en del af juleånden.
4. Stå på skøjter
Hvis man synes der er lidt for langt indtil Frederiksberg Runddel kan man bruge skøjtehallen i Hørsholm idrætspark. Så tag din partner i hånden til en svingorm på skøjtebanen en juleeftermiddag og få røde, friske kinder.
5. Find dekorationer
Vi er så heldige at leve omringet af naturen. Dyrehaven er lige rundt om hjørnet og Rudeskov er kun en lille cykeltur væk. Fyld termokanderne med te eller kaffe og tag på rov efter pynt til juletræet eller juledekorationen til stuen i din nærliggende skov.
6. Hvis sneen falder: Sneboldskamp eller kælke!
Hvis vi er så heldige at sneen falder her i julemåneden er det bare med at hoppe i vinterjakken og starte årets første sneboldskamp. Hvis man ikke er den største fan af kolde vaskere i ansigtet så snup din kælk og find den nærmeste kælkebakke!