top of page

Naturdoping lovligt

Kan der bruges ”doping” til sportsgrene lovligt? Kan du forbedre din præstation med naturlig doping uden at blive knaldet for det? Svaret er ja. Rødbedesaft er en naturlige doping, som endnu ikke er tilføjet på dopinglisten, hvilket vil sige, at sportsfolk har en mulighed for at øge deres præstation fremover men på lovlig vis. Cyklister, som har drukket en halv liter rødbedesaft et par timer inden de skulle præstere, cyklede 20% længere end de cyklister, som ikke havde indtaget rødbedesaften. Undersøgelser viser, at rødbedesaft udvider koncentrationen af ilt i blodet, hvilket resulterer i, at musklerne kan arbejde hurtigere og længere, hvilket skyldes rødbedesaftens indhold af nitrat, som derved vil udvikle sig til nitrogen i mavesækken. Dette har en hjælpende effekt på iltoptagelsen i blodet, da blodkarrene vil blive udvidet. Den øgede iltoptagelse resulterer altså i, at musklerne har mulighed for at arbejde hurtigere samt længere. Rødbede er ikke kun præstationsfremmende, men kan også bruges som en hjælp hos personer med forhøjet blodtryk, da rødbedesaften udvider blodkarrene, og derved giver et fald i blodtrykket.

Men skal rødbedesaft derfor tilføjes til dopinglisten? Saften forbedrer folks præstationer, og det indtages lige inden udøvelse, hvilket vel gør det til doping? Hvor går grænsen fra naturlig og ulovlig doping? En kanyle i armen vs. druk af saftevand inden præstation. Men hvor er forskellen, da det stort set har den samme virkning? Epo misbruges i udholdenhedssportsgrene og giver en øget udholdenhed. Epo øger mængden af de røde blodlegemer og resulterer i en forbedret iltoptagelsen, hvilket giver den samme virkning som indtagelse af rødbedesaft. I cykling har der været flere sager med doping, og sporten bliver derfor kaldt for lægernes sport flere steder i hyggekrogene. Epo er blevet brugt til ”snyderi” i folks øjne, men er rødbedesaft ”bare” naturens gave til sportsudøvere, som giver samme virkning, er nemmere at indtage, nemmere at få fat i og bedst af alt MEGET billigere? Set udefra er det en gave til sportsmænd, men er det korrekt, at nogle ting skal være lovlige og andre ulovlige, selvom det giver samme virkning? Læger anbefaler, at man vænner sig til brugen af saftevand, da kroppen ikke bare vænner sig til en stor mængde nyt stof over en nat. Det skal siges, at saften ikke gør en doven sportsmand til en elitesportsmand ved at drikke den - man skal selvfølgelig træne og præstere, som man altid har gjort, men udover træningen vil det kunne hjælpe folk på et højere niveau med at opnå en bedre præstation.


You Might Also Like:
bottom of page